Teens historie​

Den nok ældste kulturplante i verden​

Lidt te-historie

Oprindelsen til den nok ældste kulturplante i verden findes i Kina. Te er blevet dyrket i Kina i ca. 2500 år. Stadig i dag hilses hver gæst som et tegn på venskab med en skål te. Te serveres i Kina ved hvert måltid. Før maden fungerer te som forfriskning og efter maden som hjælp til fordøjelsen.

Det siges, at tebusken var kendt allerede for 5000 år siden. De ældste sikre informationer er fra år 221 b.c. Skriftruller dokumenterer indførslen af en ny skat på te. Efter år 879 var skat på salt og te de vigtigste statslige indkomster.

Mange beretninger fortæller om hvordan man opdagede te. Ifølge legenden skal kejser Shen Nung (2737-2697 b. c.), som bare drak kogt vand, have opdaget te. En dag blæste 3 blade fra en tebusk ned i hans skål og farvede vandet gulbrunt. Kejseren smagte og fandt at det var opfriskende. Herefter siges han hver dag at have nydt den dyrebare drik.

Vejen til Europa

I 1500-tallet kom kundskaben om te-dyrkning og teens egenskaber til Europa med missionærer og sømænd. Handelen med te startede da hollandske købmænd i 1610 førte te til Amsterdam.

Te-planten

Te-planten hører til Camellia-familien. Der er 2 hovedvarianter af planter: Camellia Sinensis (fra Kina) og Camellia Assamica (fra Assam i Indien). Alle andre varianter man nu dyrker er hybrider af disse 2 planter.

Planten lever normalt op til 50 år, og kan plukkes af fra det femte år. Dyrkningsområderne ligger mellem 42 breddegrad på den nordlige halvkugle og 31 breddegrad på den sydlige halvkugle. Den ideelle dyrkningstemperatur er mellem 18 og 20°. I tropiske egne kan te dyrkes i op til 2500 meters højde.

Jorden bør være veldrænet og skrånende. For at undgå at stærke solstråler brænder essentielle olier ud af tebladene og ødelægger aromaer, planter man ofte store træer omkring plantagen.

Høsten foregår mest fra februar til november, afhængigt af regionen. Normalt, i tropiske egne gøres det hele året rundt (som i Sri Lanka og Indonesien) mens i subtropiske egne gøres det kun 4 gange om året (som i Japan og nord-Indien).

For enden af te-plantens grene er der knopper, fulgt af blade under. Bladene plukkes aldrig separat: den del, der forener knoppen og bladene plukkes altid sammen. Den bedste plukning (imperial) består af knoppen og det første blad. Den næstbedste (fine) består af knoppen og de 2 første blade. Average plukning er knoppen og de 3 første blade. De fjerde og femte blade bruges normalt til røgede teer. Plukningen foretages stadig mest med håndkraft, bortset fra i Japan.

De væsentligste te-varianter

Hvid, grøn, Oolong, sort, Pu Erh teer kommer alle fra den samme plante; Camellia Sinensis. Det der afgør den endelige farve på tebladene og deres klassifikation er måden bladene forarbejdes. Den største forskel ligger i gærings- eller iltnings-processen (en kemisk reaktion produceret af enzymerne i de friske blade).

(Følgende inddelingsmetode er standard i de fleste dele af verden, men der er også en speciel kinesisk metode der inddeler teer efter farven på det færdige udtræk. Dette betyder, at en te der regnes for grøn te i den vestlige inddeling, meget vel kunne regnes som sort te ifølge den kinesiske inddeling).

Hvide teer

Hvid te er den der forbliver tættest på det naturlige stadie af tebladet.

Bladene gennemgår kun 2 processer; luftning og tørring.

De unge blade fra det første forår bliver plukket (normalt i april) og lagt til at tørre i den fri luft i lang tid (op til 60 timer) derefter bliver de tørret i pander i omkring ½ time.

Det endelige produkt er det mest delikate og dyre: kun knopper og det første blad bliver brugt.

Det er en specialitet, opstået i Fujian-regionen i Kina. Idag produceres der også fine hvide teer i Yunnan-regionen, i Sri Lanka og Indien.

I Yunnan-regionen bruges hvide teer også til at lave kunstfærdige teer. Speciel hvid te bliver formet i hånden i forskellige former: blomstrende teer bliver f.eks. ofte formet som en kugle med en blomst indeni der springer ud under trækning.

Andre former er minder om kinesisk mytologi, f.eks kalabas der symboliserer en livmoder for frugtbarhed, eller Jasmin Drage Perler der repræsenterer de 7 perler gemt af hver drage der vil bringe held til den, der finder dem alle.

Grønne teer

Ligesom hvid te er grøn te heller ikke gæret, men modsat hvid te er processen 4 trin; luftning, opvarmning, rulning og tørring.

Efter bladene er luftet kort, bliver de opvarmet ved 100° i få minutter, kan foregå i store pander (i Kina) eller gennem dampkogning (i Japan). Denne proces blødgør bladene og gør dem lette at rulle, enten mens de stadig er varme eller når de køler ned. De kan blive formet i mange forskellige former, de mest almindelige er flad, snoet eller rund.

Tørringsprocessen består af at cirkulere varm luft rundt om bladene gentagne gange indtil vandindholdet er omkring 5%.​

Oolong teer

I Oolong te (eller Wu Long der betyder Sort Drage) er gæringen stoppet halvvejs og resultatet er en te, der står imellem grøn te og sort te.

Denne type te produceres hovedsageligt i Kina (i Fujian) og i Taiwan. I Kina er Oolong generelt let gæret og processen er stoppet 10-15% af vejen, hvilket gør dem mere lig grønne teer.

I Taiwan går gæringen videre til omkring 60-70 %, hvilket giver teen en mørkere tone.

Bladene bliver først tørret og så bliver de lagt i et fugtigt rum med en temperatur omkring 25° for at starte gæringsprocessen. Bladene bliver rørt rundt kontinuerligt, så aromaen let bliver frigivet. Varigheden på denne proces afhænger af, hvilken grad af gæring producenten ønsker; den varierer fra 10-70 %. Når den ønskede grad af gæring er opnået, bliver bladene tørret for at stoppe processen.

Sorte Teer

Sort te er sikkert opstået af nødvendigheden af at skulle transportere teen til Europa og opbevare den i lang tid. I sorte teer er gæringsprocessen helt færdiggjort.

Bladene bliver først tørret og så rullet. Formålet med at rulle sort te er forskellig fra grøn te, fordi målet er ikke at give den form, men at knække bladets struktur for at muliggøre enzymprocessen.

Næste trin er gæringen, der bliver udført i ca. 3 timer afhængigt af bladene og regionens tradition. Denne proces giver også bladene deres duft og deres karakteristiske liquor.

Til sidst tørres bladene i store maskiner ved 90-100° i ca. 15 minutter.

Pu Erh teer

Denne type te adskiller sig fra sorte teer og kan derfor blive betragtet som en separat kategori, siden den undergår en helt anderledes gæringsproces.

Efter den er luftet, bliver bladene opvarmet ved meget høj temperatur (omkring 300°) under hvilken enzymerne slås ihjel. Bladene bliver så dampet og rullet. Så bliver de gæret, normalt flere gange.

For at kunne tåle denne traumatiske behandling, bruger man normalt de ældre, mere robuste 4. og 5. blade.

Til sidst bliver bladene presset i forskellige former (briketter, kugler, fuglereder).

Den endelige te kan opbevares i meget lang tid og det er den eneste te, hvor kompleksiteten og værdien vokser med tiden.

Smagen er meget stærk og speciel, minder om våd tørv, hvilket ikke er underligt, da det mest bliver opbevaret under jorden og som med al te, absorberer det lugten af omgivelserne.

Pu Erh te er blevet populært i de vestlige lande for sine sunde egenskaber og sit lave indhold af koffein.

Te-klassifikationer

Når vi taler om klasser, refererer vi generelt til sort te; hvid, grøn og oolong teer er hele teblade-teer og de er normalt ikke klassificeret. Det samme princip kan anvendes ved høj-kvalitet kinesisk sort te.

Hele blade er klassificeret separat fra knuste blade. Ordet Orange refererer til det hollandske monarkis navn (ikke til frugten) og det er til deres ære at de bedste blade er opkaldt. Ordet Pekoe kommer fra det kinesiske Pak-Ho (fint hår), der refererer til det sølvagtige fine hår, der dækker knopperne.

Hele blades klassifikation er som følger:

  • F.O.P. Flowery Orange Pekoe. Dette er den fineste høst. Den består af knoppen og de første 2 blade. Blandingen har mange knopper og derfor er den anset som meget dyrebar.
  • O.P. Orange Pekoe. Dette er en fin høst, men lidt senere end f.o.p., knoppen er allerede blevet til blad.
  • P. Pekoe. Bladene er mindre fine og der er ingen knopper i blandingen.
  • S. Souchong. Bladene er normalt fjerde og femte på stilken. De er større, ældre og grovere. De indeholder mindre koffein og de er normalt rullet på langs og brugt til røgede teer.

Klassifikation på knuste blade:

Disse blade er ikke længere hele, men knuste og meget mindre end de tidligere. Udtrækket er stærkere og mere bittert.

  • B.O.P. Broken Orange Pekoe
  • F.B.O.P. Flowery B.O.P.
  • G.B.O.P. Golden B.O.P.
  • T.G.B.O.P. Tippy Golden B.O.P.
  • F. Fannings Flat stykker mindre end knuste blade. Udtrækket er meget stærkt.
  • Dust Endnu mindre stykker af blade, mest brugt til teposer.

I Indien er beskrivelsen af høsten meget mere specifik, og den indikerer mere præcist kvaliteten på høsten:

  • G.F.O.P. Golden Flowery Orange Pekoe med en stor del af gyldne knopper
  • T.G.F.O.P Tippy Golden Flowery Orange Pekoe med mange gyldne knopper eller tips (deraf specielt tippy)
  • F.T.G.F.O.P Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe af exceptionel kvalitet.
  • S.F.T.G.F.O.P Special Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe af den fineste exceptionelle kvalitet.

Nogle gange er der tilføjet et nummer efter klassifikationen for at understrege smagskvaliteten af udtrækket.​

Aisinger Agenturer

CVR: 30382374

​Helgeshøj Allé 20, 2630 Taastrup

Kontrolrapport

Få mere at vide om vores produkter​

Telefon: 48 18 70 50

Mail: info@aisinger.dk​​​