To deluxe tilbud

Træk i håndtaget for at se, hvad der er i kassen…

Deluxe pakker

Som mange andre virksomheder er Aisinger Agenturer også mærket af COVID-19 krisen. 

Vi er en importvirksomhed, som normalt kun sælger til specialhandlen. Men specialbutikkerne lider under krisen og vi står derfor med et restlager af luksuschokolade, -nødder og andet, der ikke kommer ud i butikkerne. Derfor tilbyder vi to deluxepakker, som du kan købe direkte hos os til en særdeles fordelagtig pris.

Rent praktisk udfylder du formularen herunder og overfører beløbet på
MobilePay til 828655. Der står Aisinger Agenturer ApS som modtager

Senest hverdagen efter vi har modtaget betalingen sender vi pakken til den nærmeste pakkeshop.

Vær opmærksom på, at du ikke har fortrydelsesret og derfor heller ikke kan returnere varerne. Det gælder for fødevarer og er samtidig også din garanti for, at du ikke får en æske chokolade, der har været i et andet hjem.
Vi sørger for, at du få en godt udvalg af varer, desværre kan vi ikke tage imod ønsker om specifikke smagsvarianter.

Vi overholder naturligvis alle hygiejneregler og forebyggelsesråd ifm. COVID-19.

Tilbuddet gælder så længe lager haves. Bliver en smagsvariant udsolgt erstatter vi med en anden af samme mærke.

Bestillingsformular

Blandet luksus pakken

Butikspris 350 - din pris

Chocolate Thins

Lækre, sprøde chokoladeblade af god belgisk chokolade. 

Helt fantastiske til bare at spise, men pifter også enhver kage og dessert op. Læg tre blade på en tallerken, kom lidt bær/frugt samt lidt flødeskum/is på og vupti, det ser vildt flot ud og smager endnu bedre. 

Vejledende udsalgspris 49,- kr. pr styk - 80 gr/æske

Økologiske, catalanske mandler

Direkte fra området nord for Barcelona arbejder Albert, som er anden generation af ejere af Fruits secs Torra, som har arbejdet med nødder i mere end 40 år. Og det er håndarbejde. To af nøddevarianterne er bålristede over brænde i store åbne fade. Det giver en helt usandsynlig sprødhed og skaller, der kan gnubbes af så let som ingenting. Vi spiser dem nu gerne med.

Vejledende udsalgspris 49,- kr. pr. styk - 125 gr/pose

Klassiske fudge

Vores helt eget brand: Emma & Albert. Lækker blød fudge med fylde vanillesmag, Fudge som det skal være, tåler ikke sammenligning med de hårde, sukkerterninger, du finder i bland-selv butikkerne. 

Vejledende udsalgspris 35,- kr. pr. styk - 150 gr/æske

Kirsebær og appelsin i chokolade

Forestil dig at du står med en af europas bedste producenter til at forarbejde frugter og bær, der skal svøbes i chokolade af god belgisk kvalitet, naturligvis som håndarbejde. Med det billede på nethinden kan du roligt tænke på det lille familieejede firma Doti. 

Du får to smagsvarianter:

  • Appelsinskal i mørk chokolade
  • Kandiserede hele kirsebær i mørk chokolade
Vejledende udsalgspris 49,- kr. pr. styk - 100 gr/æske

True love

Det er ganske enkelt ægte kærlighed ved første bid. Lækre californiske mandler dækket af hvid belgisk chokolade med en overflade af det fineste jordbærstøv.

Vejledende udsalgspris 50,- kr. pr. styk - 125 gr/æske

Vingummier i chokoladecoating

Du kan godt glæde dig til denne nye delikatesse, som svenske Heavenly har kreeret. Det er vingummier med bid i en lækker chokoladecoating med lakridsafslutning.

Vejledende udsalgspris 50,- kr. pr. styk - 120 gr/dåse

Frugtgele

I det absolutte sydligste Italien, Calabrien, finder du Sila-Gum, der fremstiller frugtgeléer af lokalt producerede råvarer. De har de gjort siden 1993. De har vedvarende fokuseret på at udvikle lokalsamfundet og støtte de lokale bønder gennem køb af deres afgrøder.

Sila-Gum bearbejder skånsomt råvarerne og sikrer derigennem maksimalt indhold af vitaminer og smag. Af samme årsag finder du ikke farve- eller konserveringsstoffer i Le Preziose frugtgeléerne. Kun masser af smag. 

Vi blander 100 gram til dig med smagene: Granatæble, citron, jordbær og brombær.

Vejledende udsalgspris 25,- kr.

Chokoladedrømmepakken

Butikspris 420 - din pris

Millésime chocolat

6 plader unik chokoladeoplevelse fra prisvindende producent.

Her er muligheden for at finde ud af, at chokolade ikke bare er chokolade, samt kakaotørstofsprocenten ikke fortæller meget om kvaliteten.

Vi er rigtig glade og stolte over, at det er lykkedes for os at skaffe eneforhandlingen i Danmark af den prisvindende belgiske chocolatier Jean-Christophe Huberts chokolader. Han har med sit firma Millésime chocolat taget chokoladesmagen og -faget et skridt videre. Respekt for bønnerne, bønderne og miljøet er kendetegnende for hans tilgang til at drive virksomhed. Behøver vi at sige, at chokoladerne naturligvis er økologiske…?

Single terroir chokolade

For alle vinelskere og -kendere vil bearbejdningen og sorteringen af chokoladebønnerne være en kærkommen genkendelse fra håndteringen af de absolut bedste vine. Jean-Christophe blander ikke bønner fra forskellige områder, forskellige årgange eller sorter.

Interessant nok er det også sådan, at en lang række af de adjektiver, der knyttes til beskrivelse af de fineste vine vil dukke op, når du sætter tænderne i chokoladen fra Millésime chocolat.

Du får her en kort introduktion til 9 af dem vi vælger blandt, men ord er i sandhed fattige: Glæd dig til at modtage din chokoladedrømmepakke og forbered dig på chokoladenydelse af en anden verden – ovenikøbet 6 gange.

ica-prize-logo-2018-winner-rgb
Vejledende udsalgspris 70,- kr. pr styk - 70 gr/pladen
Scroll til toppen

Vores telefonleverandør har desværre problemer.

Det gælder hele Sjælland og Fyn.

Vi undskylder for bøvlet og krydser fingre for en hurtig løsning.

Du kan stadig sende en mail til os.

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på hjemmesiden.