SÅDAN BRYGGER DU DEN PERFEKTE STEMPELKANDEKAFFE:
Glaskanden skal være pinligt ren. Husk at skille filteret fuldstændigt efter brug.
Hele kaffebønner holder bedst på aromaen, så en kaffemølle er et must, hvis du vil have virkelig god kaffe ud af hele posen.
Sæt glaskanden på en elektronisk køkkenvægt og nulstil denne
Afvej bønnerne således: 60 gram kaffe per liter vand
Mal bønnerne groft. Alt for mange kommer til at pulverisere kaffen for meget i en misforstået forestilling om at kunne få maksimalt udbytte af bønnerne. Tværtimod giver det mere bitterhed og mere grums. Kornene skal være ca. 1 mm.
Tag friskt koldt vand fra hanen. Brug eventuelt kildevand, hvis det er meget dyr kaffe
Kog vandet. Lad det stå 1-2 minutter, så temperaturen er ca. 96°. Kogende vand trækker bitterstoffer ud af bønnerne.
Hæl vandet over. Lad et lag af grums og bønner samle sig. Rør, så bønnerne fordeler sig.
Sæt æggeuret til 4 minutter. Når uret ringer, trykkes stemplet ned. Hvis kanden skal drikkes over længere tid, så hæld den på en forvarmet termokande, ellers vil vandet trække bitterstoffer ud af bønnerne.